torsdag den 8. september 2011

En positiv oplevelse

Hej


Jeg vil gerne fortælle lidt om en positiv oplevelse jeg havde, i forbindelse med mit tidligere arbejde.



Den første lejrtur vi var på, var til en musikfestival for børn og unge. Festivallen er på sjælland, så der ventede os en køretur på 5 timer, som bl.a. førte til mit første møde med Storebæltsbroen.

Selve køreturen er jo lang i sig selv og en minibus fyldt med 8 larmende børn hjælper ikke ligefrem.



Men man kommer jo tættere på hinanden... ikke bare p.g.a. den fysiske plads i bussen og på festivallen, men også fordi der kun er et begrænset antal mennesker man kender. Så man bliver jo også "tvunget" til at tilbringe tid med nogle, som man måske ikke er så meget sammen med i hverdagen.



En tidlig morgen satte jeg mig på et tæppe udenfor pigernes telt og nød udsigten over festivalpladsen (vores telte lå på toppen af en bakke). Som pigerne efterhånden vågnede, kom de ud af teltet og satte sig ved siden af mig. Og snakkede somom vi havde været venner, måske ikke altid, men ihvertfald længe.



Dén følelse af, at være blevet "accepteret" af pigegruppen gør én glad. For som mand kan det godt være svært at blive, og føle, sig accepteret af pigerne. Som jo på mange måder er forskellige fra drengene i deres aldersgruppe (9-12 år).



Jimmy

Ingen kommentarer:

Send en kommentar