torsdag den 27. oktober 2011

Analyse - Forsøg på værdiafklaring

Analyse - kort om omsorg og magt

Omsorg:
  • Mette viser psykisk omsorg overfor Silvia, hvor Silvia vil forsvare Hassan. Hun viser også Silvia interesse da hun ankommer. Hun har interesse i Hassans bedste og vil gerne forbedre hans tilværelse for hans skyld
Magt:
  • Assymetrisk magt: Mette er højere i hierarkiet end Hassan og bruger sin magt til at få sin vilje igennem.
  • Bevidshedskontrollerende magt: Stig manipulerer de andre pædagoger. Der er tale om en aktør som påvirker andre aktørers forestilling om hvad deres interesser er.

Analyse - Underretningspligt

Hassan er helt stille dagen efter Mette har snakket med hans far. Det kan jo tænkes at Mette fatter mistanke til at Hassan måske er blevet slået, da det er mere normalt inden for deres kultur. Hvad siger loven, hvis hun har mistanke?

Pædagogisk Lovsamling 2012 - Serviceloven §153 - stk. 3: Personer der udøver offentlig tjeneste eller erhverv skal underrette kommunen hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

En god måde at gøre tingene på er følgende (taget fra en af BUPL’s artikler om Børn&Unge 2006):

http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/DD39F99DC423BE82C12571FC00426B05!OpenDocument

  1. Skriv dine observationer ned. Kontakt forældrene og samarbejd med dem, hvis du er bekymret, for at se om ting der kan gøres fælles.
  2. Drøft evt. med din leder.
  3. Ring til Børns Vilkårs ForældreTelefon eller videnscenteret SISO, for at få hjælp til om der er grundlag for anmeldelse, hvis du er i tvivl.
  4. Hvis det er din vurdering, at der er et reelt problem, så skal du kontakte de sociale myndigheder. Underretningspligten gælder den enkelte medarbejder, og du behøver ikke være enig med din leder for at foretage en underretning.
  5. Overvej, om forældrene skal inddrages. Husk: Hvis en mistanke om vold eller seksuelle overgreb er rettet mod forældrene, så må I ikke inddrage forældrene.
  6. Lederen kan drøfte sagen (barnet/familien kan være anonym) med en pædagogisk konsulent, det tværfaglige team, PPR eller andre fagfolk.

Analyse - Socialisering

Hassan Alis primære socialisering fra hjemmet ligger et stykke fra den danske kultur, som forældrene ellers prøver at integrere sig i. Her vokser han op med normer, som ikke passer helt overens med den danske, f.eks. kvinders mindreværdighed, det stærke hierarki. Familien har en meget ”autoritær opdragelsesstil”. Det gør sekundærsocialiseringen i fritidsordningen svært for ham, da flere af de andre i institutionen har et andet grundlag med almindelige danske normer, som de kan bygge ovenpå; og institutionen forventer at alle har noget i bagagen de kan bygge ovenpå, men Hassan har et andet udgangspunkt end de er vant til.


Begreber:

  • Socialisering = Den proces der fører til det nødvendige grundlag for at kunne fungere i (en specifik) samfundssammenhæng.
  • Primær-socialisering: Dette er den første socialisering; det er den vigtigste og mest grundlæggende. ”Den finder sted under stærkt følelsesmæssige omstændigheder” (Berger og Luckmann 1966); barnet skal følelsesmæssigt identificere sig med de signifikante (betydningsfulde) andre. Når ”den generaliserede anden”-synet er etableret er barnet fuldt ud integreret; gradvis abstraktion fra konkrete signifikante andres roller og holdninger til generelle roller og holdninger; Individet udvikler et man i forhold til samfundsmæssige normer og regler.
  • Sekundær-socialisering: internalisering af institutionelle verdener. Delvirkelighed. Rollerne er udskiftelige. Det er ligesom at skulle lære et nyt sprog med basis i modersmålet.
  • Dobbelt-socialisering: forskellig socialisering i hjemmet og i institution. Børnene møder institutionens socialisering før primærsocialiserengens grundlæggende basis er dannet.