Hvis man tager udgangspunkt i Svend Aage Madsens model om tilknytningsmønstre og tilknytningsadfærd, vil man nok mene at Hassan virker til at være usikker og undgående i sine relationer. Hvis man tænker på Hassan, virker han til nemt at blive vred og trodsig overfor pædagogerne, fordi han er pseudo-selvstændig, og dermed mener at han ikke har behov for at lytte til dem; han kan godt selv. Han ignorerer også Mette, idet hun udtaler sig om at han ikke bør tale grimt. Det kunne måske godt betyde at han ikke har energi til at tage ny læring ind ifølge modellen, og derfor bliver det lidt sværere at socialisere sig.
Ud fra personlig viden om mange indvandrerfamilier, så ved vi at de har en meget autoritær opdragelsesstil, hvilket indebærer: Store krav til barnet; det bliver stillet overfor klare krav og forventninger, men ingen gensidig respekt. De er generelt mindre tilladende overfor barnet i hvad det må og ikke må, og i konflikt skal barnet helst bare adlyde og ikke føre dialog. Det passer også rimelig godt overens med modellen, da den siger at forældrene til sådant et barn vil være afvisende og ignorerende. Det samme er Hassan Alis far overfor Mettes forslag om samarbejde idet det har med familien at gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar