Kun et stenkast fra hovedvejens biler og os, ligger fritidshjemmet sammenklemt mellem lejlighedskomplekser, som ivrigt tårner sig over den flade bygning. På himlen flyver skyerne hastigt forbi, og tillader fra stund til anden de varme solstråler at ramme jorden, og give fornyet farve til legepladsens gamle klatretårne. Den beskedne legeplads bærer præg af børnenes evige slid, og håber på snart at blive taget kærligt om for sin udholdenhed. Den kølige eftermiddagsvind spiller sin sensommervise med gyngernes knirken og de løse blades raslen. Sandet fra sandkassen har med tiden affarvet vippens og klatretårnets ben. Ved siden af ligger den lille bane med hullet fodbold- og lavtsiddende basket-mål, som må tage sig til tak med at dele banen med et lille faldefærdigt skur, aflåst med en ubrugt, rusten hængelås.
Idet man sætter sin fod inden for døre, ser man garderoben med dens skæve knager, som venter på at blive tynget ned af de alt for mange jakker og skoletasker. Herfra mødes man af de nedslidte linoleumsgulve, som lige er blevet rengjort efter weekendens hvile. Duften af de friskbagte kanelsnegle fra køkkenet blandes med stuens lidt gamle lugt af sammenstuvede børn. Lugten af hvidløg og chili fra de gamle dages pizza-madpakker sidder permanent fast i væggens maling.
I stuen står de typiske grå borde og gule stole, hvor børnene spiser deres eftermiddagsmad. Væggen er prydet med klippe-klister-ting i efterårsfarverne, mens den modsatte væg viser billeder af Husets sidste 3 årgange. På den anden side af rumdeleren afsløres en nykøbt computer oplyst af et lysstofrør, som sender mærkelige farver på idolplakaterne. Ved siden af er det eftertragtede pulterkammer med mange puder i.
Klokken er snart 14.00, og institutionen venter i spænding på de mange børn, som snart vælter ind i en glad hob fra skole.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar