De første 2 børn som dukker op er Silvia og Hassan Ali. Silvia er 7 år, og en rigtig prinsesse-pige med langt lyst hår og fletninger. Hendes mor og far er for ikke så længe siden blevet skilt, så hun og mor er flyttet til området her i samme lejlighedsopgang som Hassan Ali, som er den 9-årige ”pizza-søn” af det gode pizzaria. De løber hurtigt indenfor til pædagogen Stig, råber sit navn og løber udenfor. Stig tager en tår af sin kaffe og sætter trægt og opgivende en kryds ved deres navne. Han stirrer ned i sin kaffe, så halvmånen og den grå hestehale kommer til syne; han ser ældre ud end de 45 år, som han påstår at være.
Ude ved legepladsen er den anden pædagog Mette i gang med at åbne den rustne hængelås til skuret. Hun er 28 år og iført blå jeans og tætsiddende bluse, hvorunder der svagt antydes en tatovering. Flere gange har hun efterhånden fejlet, men hendes gå-på-mod svækkes ikke så let, så hun fortsætter ivrigt sin kamp. Hængelåsen skal op uanset hvad gamle Stig siger. Børnene skal have mere at lege med når de er så mange. Silvia råber glad ”Hej Mette!” og sætter sig op på gyngen i sine røde gummistøvler med hvide hjerter på; hun skubber sig roligt frem og tilbage med foden. Mette vender sig fra låsen et øjeblik, og smiler glad til Silvia. Mette får øje på Hassan Ali, som vandrer rundt på banen med sin fodbold, og stirrer interesseret efter skurets lås. Hassan er kendt for at være noget af en vildbasse og sine mange ture i skammekrogen. Mette har et ønske om at nå ind Hassan Ali, men det er meget svært for hende, fordi hun som kvinde ikke bare kan lukkes ind i indvandrer-drengenes fællesskab og få respekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar