Hassan Alis primære socialisering fra hjemmet ligger et stykke fra den danske kultur, som forældrene ellers prøver at integrere sig i. Her vokser han op med normer, som ikke passer helt overens med den danske, f.eks. kvinders mindreværdighed, det stærke hierarki. Familien har en meget ”autoritær opdragelsesstil”. Det gør sekundærsocialiseringen i fritidsordningen svært for ham, da flere af de andre i institutionen har et andet grundlag med almindelige danske normer, som de kan bygge ovenpå; og institutionen forventer at alle har noget i bagagen de kan bygge ovenpå, men Hassan har et andet udgangspunkt end de er vant til.
Begreber:
Begreber:
- Socialisering = Den proces der fører til det nødvendige grundlag for at kunne fungere i (en specifik) samfundssammenhæng.
- Primær-socialisering: Dette er den første socialisering; det er den vigtigste og mest grundlæggende. ”Den finder sted under stærkt følelsesmæssige omstændigheder” (Berger og Luckmann 1966); barnet skal følelsesmæssigt identificere sig med de signifikante (betydningsfulde) andre. Når ”den generaliserede anden”-synet er etableret er barnet fuldt ud integreret; gradvis abstraktion fra konkrete signifikante andres roller og holdninger til generelle roller og holdninger; Individet udvikler et man i forhold til samfundsmæssige normer og regler.
- Sekundær-socialisering: internalisering af institutionelle verdener. Delvirkelighed. Rollerne er udskiftelige. Det er ligesom at skulle lære et nyt sprog med basis i modersmålet.
- Dobbelt-socialisering: forskellig socialisering i hjemmet og i institution. Børnene møder institutionens socialisering før primærsocialiserengens grundlæggende basis er dannet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar