Anderkendende pædagogik:
Tilknytningsmønstre:
Underretningspligt:
Socialisering:
I løbet af historien viser Mette en del rummelige mønstre, mens Stig viser trange mønstre. Så vi startede med at finde de mønstre som passer på dem:
Mette - rummelige mønstre:
- Indlevelse (I Silvias forsøg på at hjælpe Hassan)
- Fokuseret opmærksomhed (fokuseret på problemet og løsning deraf)
- Lytter (Lytter til Silvias bekymring)
- Lader sig påvirke (af Stigs ignorance, af Hassans grimme ord)
Stig - trange mønstre:
- Oplevelsesmæssig fjernhed (Deltager ikke ret meget, er et andet sted)
- Usynkroniseret (taler forbi Mette)
- Vurdering (sådan er Hassan altid)
- Nølende modtagelse (udskydelse af stillingtagen)
Men Mette er ikke anerkendende overfor Stig og Hassan Ali hele tiden... Her er bl.a. tale om da da Hassan Ali skulle have moon-caren ud; hun afbryder hans leg og benægter ham. Her viser hun disse trange mønstre: Oplevelsesmæssig fjernhed og Usynkroniseret, fordi hun overser hans ”vigtige” leg og de taler forbi hinanden. I dette tilfælde vurderer hun kun situationen ud fra sig selv.
Derudover blev vi bedt om at se på de rummelige og trange mønstre, som viste sig til mødet:
Mette: Som tegn på rummelige mønstre lader hun sig afbryde i samtalen og lader sig påvirke af Hassans sag. Som nævn på range mønstre, så viser hun intolerance overfor Stig. Mette advarer ikke Stig om at hun tager det op til mødet; hun går bag om ryggen på ham; burde advare/forberede ham på det.
Stig: Stig har en fokuseret opmærksomhed, men dvæler primært ved de trange mønstre: Usynkroniseret og ensidig rollefordeling.
De andre pædagoger: De viser fokuseret opmærksomhed og lytning, som rummelige mønstre, men er meget vurderende som et trangt mønster (mødet handler om deres vurdering).
Tilknytningsmønstre:
Hvis man tager udgangspunkt i Svend Aage Madsens model om tilknytningsmønstre og tilknytningsadfærd, vil man nok mene at Hassan virker til at være usikker og undgående i sine relationer. Hvis man tænker på Hassan, virker han til nemt at blive vred og trodsig overfor pædagogerne, fordi han er pseudo-selvstændig, og dermed mener at han ikke har behov for at lytte til dem; han kan godt selv. Han ignorerer også Mette, idet hun udtaler sig om at han ikke bør tale grimt. Det kunne måske godt betyde at han ikke har energi til at tage ny læring ind ifølge modellen, og derfor bliver det lidt sværere at socialisere sig.
Ud fra personlig viden om mange indvandrerfamilier, så ved vi at de har en meget autoritær opdragelsesstil, hvilket indebærer: Store krav til barnet; det bliver stillet overfor klare krav og forventninger, men ingen gensidig respekt. De er generelt mindre tilladende overfor barnet i hvad det må og ikke må, og i konflikt skal barnet helst bare adlyde og ikke føre dialog. Det passer også rimelig godt overens med modellen, da den siger at forældrene til sådant et barn vil være afvisende og ignorerende. Det samme er Hassan Alis far overfor Mettes forslag om samarbejde idet det har med familien at gøre.
Underretningspligt:
Hassan er helt stille dagen efter Mette har snakket med hans far. Det kan jo tænkes at Mette fatter mistanke til at Hassan måske er blevet slået, da det er mere normalt inden for deres kultur. Hvad siger loven, hvis hun har mistanke?
Pædagogisk Lovsamling 2012 - Serviceloven §153 - stk. 3: Personer der udøver offentlig tjeneste eller erhverv skal underrette kommunen hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.
En god måde at gøre tingene på er følgende (taget fra en af BUPL’s artikler om Børn&Unge 2006):
- Skriv dine observationer ned. Kontakt forældrene og samarbejd med dem, hvis du er bekymret, for at se om ting der kan gøres fælles.
- Drøft evt. med din leder.
- Ring til Børns Vilkårs ForældreTelefon eller videnscenteret SISO, for at få hjælp til om der er grundlag for anmeldelse, hvis du er i tvivl.
- Hvis det er din vurdering, at der er et reelt problem, så skal du kontakte de sociale myndigheder. Underretningspligten gælder den enkelte medarbejder, og du behøver ikke være enig med din leder for at foretage en underretning.
- Overvej, om forældrene skal inddrages. Husk: Hvis en mistanke om vold eller seksuelle overgreb er rettet mod forældrene, så må I ikke inddrage forældrene.
- Lederen kan drøfte sagen (barnet/familien kan være anonym) med en pædagogisk konsulent, det tværfaglige team, PPR eller andre fagfolk.
Socialisering:
Hassan Alis primære socialisering fra hjemmet ligger et stykke fra den danske kultur, som forældrene ellers prøver at integrere sig i. Her vokser han op med normer, som ikke passer helt overens med den danske, f.eks. kvinders mindreværdighed, det stærke hierarki. Familien har en meget ”autoritær opdragelsesstil”. Det gør sekundærsocialiseringen i fritidsordningen svært for ham, da flere af de andre i institutionen har et andet grundlag med almindelige danske normer, som de kan bygge ovenpå; og institutionen forventer at alle har noget i bagagen de kan bygge ovenpå, men Hassan har et andet udgangspunkt end de er vant til.
Begreber:
Begreber:
- Socialisering = Den proces der fører til det nødvendige grundlag for at kunne fungere i (en specifik) samfundssammenhæng.
- Primær-socialisering: Dette er den første socialisering; det er den vigtigste og mest grundlæggende. ”Den finder sted under stærkt følelsesmæssige omstændigheder” (Berger og Luckmann 1966); barnet skal følelsesmæssigt identificere sig med de signifikante (betydningsfulde) andre. Når ”den generaliserede anden”-synet er etableret er barnet fuldt ud integreret; gradvis abstraktion fra konkrete signifikante andres roller og holdninger til generelle roller og holdninger; Individet udvikler et man i forhold til samfundsmæssige normer og regler.
- Sekundær-socialisering: internalisering af institutionelle verdener. Delvirkelighed. Rollerne er udskiftelige. Det er ligesom at skulle lære et nyt sprog med basis i modersmålet.
- Dobbelt-socialisering: forskellig socialisering i hjemmet og i institution. Børnene møder institutionens socialisering før primærsocialiserengens grundlæggende basis er dannet.
Kort om omsorg og magt:
Omsorg:
- Mette viser psykisk omsorg overfor Silvia, hvor Silvia vil forsvare Hassan. Hun viser også Silvia interesse da hun ankommer. Hun har interesse i Hassans bedste og vil gerne forbedre hans tilværelse for hans skyld
Magt:
- Assymetrisk magt: Mette er højere i hierarkiet end Hassan og bruger sin magt til at få sin vilje igennem.
- Bevidshedskontrollerende magt: Stig manipulerer de andre pædagoger. Der er tale om en aktør som påvirker andre aktørers forestilling om hvad deres interesser er.
Forsøg på værdiafklaring:
