Brik 5 - Afslutning

Senere slutter mødet og Mette er glad for de andre pædagogers støtte. På vej ned til fritidshjemmets lokaler tænker hun på hvad Stig laver og tænker lige nu. Hun trykkes indeni af en hel masse ting hun gerne vil sige til ham. Børnene dukker op, men Stig er der ikke til at krydse dem af; det gør Mette i stedet. Det daglige ritual for børnene er brudt, og det skaber en del spørgsmål. For hvor er Stig?

Stig bruger hele sin dag derhjemme i sofaen. Fjernsynet er tændt, men han ser ikke noget. Det er bare den sædvanlige baggrundsstøj, som skal bryde lejlighedens pinlige stilhed. Han føler sig dolket i ryggen af sine medarbejdere, som ellers altid har bakket ham op… Men på den anden side, så vidste han jo godt at Mette havde ret. Hvorfor gjorde han så ikke noget? Tjo, han ville nok bare pisse sit territorium af, vise at han havde ret. Men han er egentlig også træt af fritidshjemmet; han føler at han sidder fast i de samme vaner hver dag. Måske ville det være for det bedste at holde en pause, for både ham selv og børnene? Men hvad med alle hans kollegaer, som han har kendt så længe? Kan det vejes op mod spændingen for en ny beskæftigelse?... Svaret må være ja. Ja, han skal bryde sit mønster, udforske verdenen og prøve noget nyt, som var han et yngre menneske. Få mod på livet igen…

En måned efter har Stig sagt op, og i stedet er en ny mandlig, albansk pædagog ved navn Fatmir blevet ansat. Stemningen i institutionen er blevet væsentlig bedre, og Fatmirs talent for at spille fodbold har fanget mange af børnenes interesse, specielt Hassans; og med tiden får Fatmir rettet Hassan ind på den rette vej. Fatmir starter et hold op for fritidsordningen, og arrangerer kampe mod byens andre institutioner. Fatmirs og Mettes ideer får fritidshjemmet til at blomstre op, og stedet bliver som ny, med fornyet energi og åbenhed… og Stig, ja, han nyder livet som havnearbejder, og har det for første gang i lang tid som en fisk i vandet.